Klubmodul henter siden
Jeg kan! - jeg vil! - jeg gør det!- og hvad så nu
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære Løver.

Det er lykkedes ArrangementsUdvalget, at få to dejlige Løveinder til at komme og fortælle om, hvad der drev dem til at gennemføre den benhårde træning op mod henholdsvis OL i Rio og Ironman i København.

Anna: Jeg startede i Blovstrød Løverne, min første løbeklub, efter en anbefaling jeg fik, da jeg løb efterskolernes 10 km DM i marts 2014. Resultatet til det løb drev mig til at ville gøre det igen, så jeg fik en tilbud om et startnr. I elitegruppen til et 10km i København, hvor jeg så slog den danske ungdomsrekord på 10km. Det drev mig så til det næste – at melde mig ind i en klub og prøve at løbe hurtigt på en bane. Men der gik lige en sommer med et basketball EM, før jeg fik lyst til at tage kontakt til Kersti og klubben. Jeg kom til en prøvetræning i starten af september, og siden den dag gik det hurtigt fremad. Jeg løb et par gange om ugen, og de gange blev til lidt flere. Det førte mig så til atletik U20 EM året efter, og året efter det blev det til et uventet OL i Rio som følge af den overraskende hurtige udvikling på en ellers (for mig) ny distance som 3000m forhindring.

 

Det er utrolig motiverende at have et mål. Når man sætter sig et mål, bliver det lettere at håndtere de hårde tider, som jo også kommer. Jeg oplevede bare først rigtig de hårde tider efter et par år, hvor jeg begyndte at rende ind i overbelastningsskader. Jeg følte mig flyvende indtil da, men i sværere perioder hjælper det at have gode folk omkring sig – både vejledere (fx trænere) og behandlere. De hjælper en på vejen til det næste mål, man har sat sig. Når jeg har sat mig et mål og nået det, sætter jeg et nyt mål og tænker: ”hvis hun kan, så kan jeg også”. Jeg lader stort set aldrig lade noget komme i vejen for målet, dvs. at jeg f.eks. ikke drikker, jeg prioriterer min søvn og selvfølgelig min træning. Jeg er generelt en meget målrettet person, der vil være den bedste til alt – og jeg vil gøre alt, der skal til for at nå målet.

 

 

Diana: 48 år gammel, tidligere ”soccer mom” til to nu voksne teenagere, børnene bliver store og hvad skal der så ske? Jeg købte et par løbesko og meldte mig ind hos Blovstrød Løverne .. herfra gik det stærkt med at overskride grænser og realisere en masse drømme ..

 

Mit budskab er: Du kan meget mere end du selv tror ..


Anna og Diana vil ud fra hvert deres synspunkt – elitens og motionistens – give et indblik i beslutningen, for at gå efter målet, den benhårde trænings opture og nedture og så om følelsen af selve forløsningen, da målet blev nået.  

Hvad er målene i 2018? Anna: Senior EM i Berlin i august er det største.

AU håber at I Løver kan blive inspireret af Anna og Dianas indlæg, til selv at sætte et mål i 2018 og nå det.

 
Alle tilmeldte får udleveret en kildevand ved ankomst.
Ved tilmeldingen er der mulighed for at bestille/købe Pitabrød med enten kylling eller skinke. 
 
Mvh
ArrangementsUdvalget 
Tilmeldte
41 /100
Tilmeldingsfrist
16.02.2018
Tidspunkt
19.02.2018 kl. 19.15 - 19.02.2018 kl. 21.00
Sted
Klubhus Skovvang
Hold i dag

Instagram