Du inviteres til en hyggelig filmaften mandag den 2. februar 2026 kl. 19:15 i klubhuset på Skovvang.
Vi skal se filmen “Race" fra 2016, der handler om den amerikanske atlet Jesse Owens og hans triumf ved OL i Berlin i 1936. Filmen skildrer, hvordan Owens, en sort atlet, kæmpede mod både atletisk modstand og den nazistiske ideologi om arisk overherredømme, efter at have vundet fire guldmedaljer.
Det er gratis at se filmen. Dog vil vi gerne af hensyn til logistikken have tilmelding via Klubmodul, hvor du også kan bestille noget at spise. På aftenen er der mulighed for at købe vand, øl og vin.
Denne første filmaften er arrangeret, fordi flere medlemmer i foråret tilkendegav interesse for sådan et arrangement. Vi har i vores forarbejde med at købe rettighederne osv. konstateret, at der er rigtig mange film, der har løb som en dimension, og hvis vi også inkluderer film om walk/hike, så er der materiale til rigtig mange filmaftener.
Vi glæder os til at se dig.
Venlig hilsen
Arrangementsudvalget
Kontaktperson: Torben Krog tlf 60843350 / torbenkrog@blovstrod-loverne.dk