Klubmodul henter siden
37.000 km - verdens vildeste løbetur
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Tilmeld som gæst
Deltagers fornavn
Efternavn
Email
Mobil

Jesper Kenn Olsen er det eneste menneske i verden, der har løbet to gange rundt om Jorden.

På World Run 2 tog han den hårdeste rute: Gennem Sahara, over Afrikas savanner, op i Andesbjergene og gennem USA – mere end 37.000 km skridt for skridt. 44 par løbesko og 300 kg chokolade gik med i et helt vanvittigt eventyr.

I foredraget deler Jesper vilde billeder, stærke historier og videoklip fra 28 lande og 4 kontinenter. Det handler ikke kun om ekstrem løb – men om mennesker, kulturer, natur og om at presse sig selv langt ud over det mulige, samt gode råd om hvordan man træner til at løbe langt uden at blive skadet.

Kom og hør historien om, hvordan man løber rundt om Jorden – og hvad man finder derude.

Foredraget varer ca. 1½ time med en kort pause midtvejs, og der er rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Til daglig er Jesper træner for en stor gruppe ultraløbere samt landstræner for det danske landshold i 48-timers- og 6-dagesløb. Han begyndte sin karriere som konkurrenceløber i Blovstrød Løverne i 1980’erne.

Du kan læse mere om de 2 løb omkring Jorden i "Jorden Rundt i Løb" & "Kunsten at Ville", som begge kan lånes på biblioteket.

Klip fra bogen: 

”Jeg var selvfølgelig klar over at min plan om at tilbagelægge hele vejen gennem Sahara i et løb lignede en selvmordsplan, og at jeg ville få brug for en hel række af mirakler – kun ganske få løbere i verden har forsøgt lignende.”

”Det er I sådanne situationer, man kommer tæt på livet; når man mærker, hvor tæt man er på grænsen mellem det mulige og umulige, så værdsætter man pludselig hvert sekund; og det er præcis hvad jeg sætter så stor pris på i disse løb omkring Jorden: At det bringer mig til at værdsætte livet med dens mange facetter, vidundere og skrøbelighed i lang højere grad end når jeg sidder ved et sofabord og rækker ud efter kaffen og småkagerne.”

Vi glæder os til at se dig og sammen høre om Jespers fantastiske tur. 


Med venlig hilsen

Arrangementsudvalget

AU@blovstrod-loverne.dk

Tilmeldte
9 /80
Tilmeldingsfrist
05.04.2026
Tidspunkt
09.04.2026 kl. 19.15 - 09.04.2026 kl. 21.00
Sted
Skovvang Klubhus
Hold i dag

Instagram