Hvorfor lever nogle mennesker længere og bedre end andre – og hvad kan vi egentlig selv gøre for at påvirke vores egen krop og sind, efterhånden som årene går?
Kom med til et spændende foredrag med Steen Larsen, Human Fysiolog og Lektor ved Københavns Universitet, som gør os klogere på videnskaben bag et sundt og langt liv. Steen formidler den nyeste forskning i øjenhøjde, så alle kan være med.
Du får blandt andet svar på:
Hvorfor vi mister muskelmasse og kondition med alderen.
Hvorfor nogle ældes hurtigere end andre.
Hvor stor betydning livsstil og motion har (og om det nogensinde er for sent at starte!).

Sandheden om kosttilskud og sociale relationers betydning.
Vi kigger også mod verdens "Blue Zones", som f.eks. i Japan, hvor folk lever usædvanligt længe og godt. 
Tag en ven med, som også interesserer sig for sundhed og et langt liv!